Business i Holbæk: Nye rammer for bymidte, erhvervspolitik og sorteringskrav

AfNyheder om business

I maj 2026 var udviklingen i erhvervslivet i Holbæk præget af nye politiske rammer, justeringer af infrastrukturen i bymidten og konkrete tiltag på affalds- og ressourceområdet. Holbæk Kommune arbejdede videre med en ny erhvervspolitik, mens samarbejdet om bymidten i Holbæk by blev styrket gennem fælles indsatser med handels- og erhvervsaktører. Samtidig blev virksomhederne berørt af kommende ændringer på affaldsområdet og de langsigtede prioriteringer i kommunens budget 2026-2029.

Kort overblik

Set samlet var maj 2026 kendetegnet ved, at rammevilkårene for virksomheder i Holbæk Kommune blev mere tydeligt formuleret. En ny erhvervspolitik blev præsenteret som et overordnet styringsværktøj for kommunens indsats over for eksisterende og nye virksomheder, og skulle sætte retning for samarbejdet mellem kommune, erhvervsforeninger og uddannelsesaktører.[7] Samtidig blev bymidten i Holbæk by genstand for særlige indsatser, hvor fysisk byudvikling og handelsliv blev tænkt sammen.[2]

På det praktiske plan fyldte affalds- og ressourceområdet, fordi Fors A/S offentliggjorde ændringer i affaldsindsamlingen frem mod 2026, herunder nye løsninger for sortering af plast, mad- og drikkekartoner samt glas, metal, papir og pap.[4] For erhvervsvirksomheder betød det, at kravene til sortering og håndtering af affald skulle tilpasses de kommende ordninger, der byggede videre på den eksisterende regulering af erhvervsaffald i Holbæk Kommune.[8] Disse ændringer havde direkte betydning for virksomhedernes drift og logistik på tværs af brancher.

Kommunens flerårige budget 2026-2029 dannede samtidig bagtæppe for de politiske prioriteringer, der også påvirkede erhvervslivets rammer. Budgettet havde fokus på at styrke velfærdsområderne og understøtte ambitionen om at gøre Holbæk Kommune til et endnu bedre sted at leve og drive virksomhed.[6] Det betød, at investeringer i blandt andet byudvikling, infrastruktur og service til borgere og virksomheder blev koblet tæt til de erhvervspolitiske mål. For virksomhederne gav det et tydeligere billede af den retning, kommunen lagde for de kommende år.

Holbæk Erhvervsforum fungerede parallelt som samlende aktør for erhvervslivet i kommunen. Foreningen havde til formål at styrke interesserne for de erhvervsdrivende i Holbæk og omegn og var placeret centralt på Ahlgade i Holbæk.[1] I maj 2026 indgik foreningen i det bredere samarbejde om bymidten og den lokale erhvervsudvikling, hvor dialogen mellem kommune, handelsliv og andre aktører var central for de konkrete initiativer, der blev rullet ud.[1][2]

Ny erhvervspolitik og langsigtet retning

I løbet af 2026 lancerede Holbæk Kommune en ny erhvervspolitik, og i maj måned stod arbejdet med at omsætte politikken til konkret praksis centralt i den kommunale erhvervsdagsorden.[7] Ifølge kommunens egne oplysninger beskrev erhvervspolitikken, hvordan kommunen ville samarbejde med erhvervslivet, og hvilke indsatser der skulle prioriteres for at skabe bedre rammer for virksomheder.[7] Den politiske udvalgsformand, Eva Anker, forklarede i den forbindelse, at politikken skulle være et praktisk redskab for både forvaltning og virksomheder, så indsatserne blev mere målrettede og koordinerede.[7]

Erhvervspolitikken blev koblet til kommunens flerårige budget 2026-2029, som understregede ambitionen om at gøre Holbæk Kommune til et attraktivt sted at bo og drive virksomhed.[6] Budgetmaterialet lagde vægt på at styrke de store velfærdsområder og samtidig sikre et økonomisk grundlag for investeringer i lokal udvikling og erhvervsfremme.[6] For virksomheder i kommunen betød det, at de langsigtede økonomiske prioriteringer blev tydeligere, blandt andet i forhold til byudvikling, service og myndighedsbehandling.

En vigtig del af erhvervspolitikkens betydning for det lokale erhvervsliv handlede om samarbejdsformer. Holbæk Kommune lagde vægt på dialog med erhvervsforeninger, herunder Holbæk Erhvervsforum, og på at involvere virksomheder i udviklingen af konkrete initiativer.[1][7] Denne tilgang var med til at skabe forventninger i erhvervslivet om mere stabile kontaktflader og mere forudsigelige processer, når det gjaldt etablering, udvidelse eller omstilling af virksomheder i kommunen.

Politikken havde også en regional dimension, fordi Holbæk Kommune er en del af det brede samarbejde om erhvervsfremme på Sjælland og i Region Sjælland. Indsatserne skulle koordineres med de regionale erhvervshuse og andre offentlige aktører, så virksomhederne oplevede sammenhæng mellem lokal og regional støtte.[7] For virksomheder betød det, at adgangen til rådgivning og udviklingsprogrammer i højere grad blev tænkt sammen med kommunens egne tilbud og prioriteringer, hvilket kunne påvirke deres muligheder for vækst og omstilling.

Styrket samarbejde om bymidten i Holbæk by

Et markant tema i maj 2026 var det styrkede samarbejde om bymidten i Holbæk by. Holbæk Kommune offentliggjorde en nyhed om arbejdet med at skabe en levende og attraktiv bymidte på og omkring Ahlgade, hvor både erhverv, handel og byliv skulle styrkes gennem fælles indsatser.[2] Ifølge kommunen handlede samarbejdet om at samle relevante aktører omkring en fælles retning for bymidten, så både butikker, liberale erhverv og andre virksomheder fik bedre rammer for deres aktiviteter.[2]

Ahlgade og de omkringliggende gader udgjorde i forvejen et centralt handels- og erhvervsområde i Holbæk by, og initiativerne i maj byggede videre på eksisterende dialoger med blandt andet Holbæk Erhvervsforum og lokale handelsdrivende.[1][2] Den kommunale indsats fokuserede på at kombinere fysisk byfornyelse, trafik- og parkeringsløsninger samt events og markedsføring, så bymidten kunne tiltrække flere besøgende og styrke omsætningen for de lokale virksomheder.[2] For erhvervslivet var det særligt vigtigt, at tiltagene blev koordineret, så byggearbejder og ændringer i infrastrukturen ikke unødigt hæmmede daglig drift.

Kommunens omtale af det styrkede samarbejde indikerede, at erhvervsaktørerne blev inddraget i planlægningen af kommende tiltag.[2] Det havde betydning for både detailhandlen og serviceerhvervene, der er afhængige af kundestrømme og tilgængelighed. Et mere integreret samarbejde gjorde det lettere for virksomhederne at planlægge investeringer i butikslokaler, indretning og bemanding, fordi de i højere grad kunne forholde sig til kommunens tidsplaner og prioriteringer for bymidten.

På længere sigt var ambitionen, at en mere attraktiv bymidte skulle styrke Holbæk bys rolle som regionalt handelscentrum og arbejdsplads for borgere i og uden for Holbæk Kommune.[2] For virksomhederne betød det, at bymidten ikke kun blev set som et lokalt indkøbssted, men som en del af den samlede erhvervsprofil for kommunen. Det kunne spille ind i rekruttering, samarbejde med andre virksomheder og markedsføring over for kunder og samarbejdspartnere uden for kommunen.

Affaldsordninger og krav til virksomheder

Affald og ressourcer fyldte også i maj 2026, hvor virksomhederne i Holbæk Kommune forholdt sig til både gældende krav og kommende ændringer i affaldsordningerne. Fors A/S oplyste, at der i 2026 ville komme en ny affaldsindsamlingsordning i kommunen, hvor plast samt mad- og drikkekartoner skulle have deres egen beholder, og hvor storskrald skulle indsamles fire gange om året.[4] Ordningen indebar samtidig ændringer i fordelingen af metal, glas, papir og pap mellem de forskellige beholdere.[4]

For erhvervsvirksomheder betød ændringerne, at de skulle sikre, at deres affaldshåndtering levede op til de nye sorteringsprincipper. Fors A/S fremhævede, at affald fra virksomheder i Holbæk Kommune skulle sorteres og genanvendes på samme måde som affald fra private husstande.[8] Det indebar, at virksomheder skulle have styr på sortering af blandt andet restaffald, papir, pap, glas, metal, plast og farligt affald.[8] Kravene gjaldt på tværs af brancher og påvirkede både produktionsvirksomheder, butikker, kontorer og serviceerhverv.

Den kommende ordning medførte blandt andet, at skillevæggen i beholderen til plast samt mad- og drikkekartoner og metal skulle fjernes, så hele beholderen fremover rummede plast samt mad- og drikkekartoner, mens metal flyttede over i beholderen sammen med glas.[4] Glas skulle rykke over i det store rum, mens metal overtog det lille rum, og papir skulle rykke over i beholderen med pap.[4] Selve sorteringen af affaldet skulle efterfølgende ske på affaldsanlægget, hvor fraktionerne blev skilt ad, så de kunne genanvendes hver for sig.[4] For virksomheder betød det, at de i højere grad kunne fokusere på korrekt fraktionsopdeling ved kilden og på at sikre adgang til de rette beholdere på deres matrikler.

De fælles sorteringskrav for husholdninger og erhverv betød også, at virksomhederne i Holbæk Kommune skulle følge med i information fra både kommunen og Fors A/S om regler, vejledninger og gebyrstrukturer.[3][8] For nogle virksomheder kunne det indebære justeringer i kontrakter med renovatører, investeringer i nye beholdere eller ændringer i interne arbejdsgange. På længere sigt var formålet, at en højere grad af genanvendelse og bedre udnyttelse af ressourcer skulle understøtte både miljømæssige mål og en mere effektiv lokal affaldsinfrastruktur.

Kommunale prioriteringer og erhvervsmæssig betydning

Holbæk Kommunes budget for 2026-2029 spillede i maj 2026 en vigtig rolle for forståelsen af de fremtidige rammer for virksomhederne. Budgetbemærkningerne beskrev, at budgettet styrkede alle de store velfærdsområder og afspejlede en politisk ambition om at gøre Holbæk Kommune til et endnu bedre sted at leve.[6] Selvom fokus i dokumentet primært var rettet mod velfærdsområderne, havde prioriteringerne direkte og indirekte betydning for erhvervslivet, fordi investeringer i uddannelse, infrastruktur og byudvikling påvirkede virksomhedernes adgang til arbejdskraft, kunder og samarbejdspartnere.

I budgetmaterialet blev det fremhævet, at kommunens økonomiske styring skulle sikre et stabilt grundlag for både drift og udvikling i årene 2026-2029.[6] For erhvervslivet var det centralt, fordi en stabil kommunal økonomi mindskede risikoen for pludselige besparelser eller udsættelser af projekter, som virksomhederne var afhængige af, eksempelvis i forhold til vejnet, kollektiv trafik eller erhvervsområder. Samtidig udgjorde budgettet rammen for, hvordan den nye erhvervspolitik kunne finansieres og realiseres i praksis.[6][7]

De kommunale prioriteringer havde også betydning for virksomhedernes muligheder for at tiltrække og fastholde medarbejdere. Investeringer i skoler, dagtilbud, fritidstilbud og kulturtilbud påvirkede kommunens attraktionsværdi for medarbejdere, der overvejede at bosætte sig i Holbæk Kommune.[6] For virksomhederne gjorde det en forskel, om kommunen kunne tilbyde et velfungerende hverdagsliv for medarbejdere og deres familier, fordi det ofte indgik i rekrutteringssamtaler og i virksomhedernes langsigtede planlægning.

Endelig havde kommunens budget og prioriteringer betydning for samarbejdet med regionale og statslige aktører. Et klart lokalt strategisk udgangspunkt gjorde det lettere for Holbæk Kommune at indgå i partnerskaber med erhvervshuse, uddannelsesinstitutioner og andre offentlige myndigheder om projekter, der kunne styrke virksomhedernes udviklingsmuligheder.[6][7] Det gav for eksempel bedre forudsætninger for at deltage i fælles projekter om kompetenceudvikling, grøn omstilling eller digitalisering, hvor lokal medfinansiering og politisk opbakning ofte var en forudsætning.

Lokale erhvervsaktører og netværk

Holbæk Erhvervsforum udgjorde i maj 2026 en central erhvervsforening for virksomheder i Holbæk og omegn, med fokus på at styrke de erhvervsdrivendes interesser.[1] Foreningen havde adresse på Ahlgade 1C i 4300 Holbæk og fungerede som samlingspunkt for netværk, dialog og samarbejde mellem virksomheder og offentlige aktører.[1] Som lokal erhvervsforening havde Holbæk Erhvervsforum en rolle i at samle input fra medlemmerne til kommunen, blandt andet i forbindelse med den nye erhvervspolitik og samarbejdet om bymidten.[1][2][7]

For virksomhederne i Holbæk Kommune betød tilstedeværelsen af en aktiv erhvervsforening, at der fandtes en fælles platform for at håndtere tværgående udfordringer og muligheder. Netværksaktiviteter, temamøder og samarbejder med kommunen kunne bruges til at drøfte emner som rekruttering, lokal infrastruktur, bymidteindsats og den nye affaldsordning.[1][2][4][8] Denne type netværk havde særlig betydning for små og mellemstore virksomheder, der ofte havde begrænsede ressourcer til selv at følge alle politiske og administrative processer.

Ud over erhvervsforeningen var fagbevægelsen og andre interesseorganisationer aktive i kommunen. Eksempelvis blev Arbejdernes Internationale Kampdag markeret på Markedspladsen i Holbæk, hvor der blev genoptaget et samarbejde med fagbevægelsen i byen.[5] Selvom 1. maj først og fremmest havde en politisk og faglig karakter, havde arrangementet også en indirekte erhvervsmæssig dimension, fordi det samlede aktører fra arbejdsmarkedets parter og gav anledning til debat om vilkår, beskæftigelse og udvikling i lokalområdet.

Samspillet mellem Holbæk Kommune, erhvervsforeningen, fagbevægelsen og andre netværk bidrog til at forme de lokale rammevilkår for virksomhederne i maj 2026. Virksomhederne kunne gennem disse fora få adgang til information om nye politiske tiltag, herunder erhvervspolitikken, affaldsregler og bymidteindsatsen, og samtidig give feedback på, hvordan beslutningerne påvirkede dem i praksis.[1][2][4][5][7][8] Denne dialog var med til at sikre, at erhvervspolitiske beslutninger ikke blev truffet isoleret, men blev kvalificeret af erfaringer fra den daglige drift i lokale virksomheder.

Område Centrale beslutninger/tiltag Betydning for erhvervslivet
Erhvervspolitik Ny erhvervspolitik med fokus på samarbejde og praksisnær omsætning[7] Mere klare rammer for dialog, myndighedsbehandling og udviklingsindsatser
Bymidte Styrket samarbejde om Ahlgade og Holbæk bymidte[2] Bedre koordination af byudvikling, events og handelsliv
Affald Ny affaldsindsamlingsordning og skærpede sorteringskrav[4][8] Ændrede logistik- og sorteringsrutiner for virksomheder på tværs af brancher
Budget 2026-2029 Styrkelse af velfærdsområder og stabil økonomisk styring[6] Indirekte betydning gennem investeringer i arbejdskraft, infrastruktur og byudvikling

Kilder

Lignende indlæg