Business i Holbæk: Strategiske beslutninger og ungeindsats prægede erhvervsmåneden juni 2026

AfNyheder om business

Juni 2026 bød på en række markante beslutninger og initiativer med direkte betydning for erhvervslivet i Holbæk Kommune. Kommunalbestyrelsen arbejdede videre med den nye erhvervspolitik, nationale og europæiske projekter satte rammerne for lokal udvikling, og ungeindsatsen blev styrket med både pris og konkrete aktiviteter. Samlet set fremstod måneden som et koncentreret forløb, hvor strategiske prioriteringer, arbejdsmarked og erhvervsservice blev koblet tættere til virksomhedernes hverdag.

Kort overblik

I juni 2026 var Holbæk Kommune præget af et tydeligt fokus på erhvervspolitik, unges vej mod job og uddannelse samt lokal infrastruktur og energiomstilling. Kommunalbestyrelsen fortsatte arbejdet med den nye erhvervspolitik, som byggede på fire centrale indsatser: arbejdskraft, iværksætteri, erhvervsservice og rammevilkår for virksomheder. Erhvervspolitikken fungerede som referenceramme for flere drøftelser og beslutninger i løbet af måneden og havde til formål at gøre det lettere at starte, drive og udvikle virksomhed i kommunen.[2]

Holbæk Kommune markerede sig samtidig nationalt gennem et stærkt fokus på unge. Ti unge fra kommunen modtog i juni en landsdækkende ærespris, hvilket understregede den lokale indsats for at styrke unge i overgangen til uddannelse og arbejde. Prisen lå i forlængelse af tidligere udmærkelser, hvor kommunen havde opnået en tredjeplads som Årets Ungdomskommune 2026, blandt andet begrundet i en målrettet indsats for fællesskaber og lokale ungemiljøer.[6][8]

På energi- og forsyningsområdet fortsatte Holbæk Kommune arbejdet i EU-projektet Reeflex, der havde til hensigt at gøre elforbrug og elproduktion mere fleksibel. Projektet involverede både kommunen, lokale aktører og husholdninger og skabte forudsætninger for, at virksomheder senere kunne drage nytte af en mere fleksibel og stabil energiinfrastruktur. Initiativerne blev løbende behandlet politisk og administrativt som en del af kommunens grønne omstilling og strategiske udviklingsarbejde.[4]

Budgetarbejdet for perioden 2026-2029 fyldte også i juni, i forlængelse af den budgetaftale, som partierne i byrådet tidligere havde underskrevet. Aftalen indeholdt blandt andet igangsættelse af en samlet infrastrukturplan i 2026, der skulle kortlægge behovet for vedligeholdelse og nye vej- og stiforbindelser. Selvom selve kortlægningen lå fremadrettet, satte arbejdet i juni rammen om de kommende prioriteringer med direkte betydning for transport, mobilitet og dermed erhvervslivets adgang til arbejdskraft og kunder.[3]

Politik, prioriteringer og kommunalbestyrelsens arbejde

Kommunalbestyrelsesmødet den 17. juni 2026 var et centralt omdrejningspunkt for den politiske behandling af sager med relevans for erhvervslivet. På mødet blev en række strategiske temaer drøftet, herunder opfølgning på den nye erhvervspolitik, budgetforløbet og udviklingsprojekter med betydning for arbejdskraft og uddannelse.[7] Mødet viste, at byrådet forstod erhvervspolitik som tværgående, hvor beslutninger på ungeområdet, infrastruktur og energiindsatser alle blev set som brikker i et samlet billede.

Den nye erhvervspolitik for Holbæk Kommune, som blev vedtaget tidligere og behandlet videre i juni, byggede på fire hovedspor: arbejdskraft, iværksætteri, erhvervsservice og rammevilkår.[2] Arbejdskraftsporet handlede om at skabe flere veje til rekruttering gennem tættere samarbejde med uddannelsesinstitutioner og Jobcenter, mens iværksætteri-indsatsen skulle gøre det mere overskueligt at starte virksomhed gennem rådgivning og bedre adgang til netværk. Erhvervsservicedelen var rettet mod at sikre, at virksomheder fik hurtigere svar og mere målrettet hjælp i dialogen med kommunen.

For virksomheder i Holbæk Kommune betød erhvervspolitikken, at der blev lagt op til mere struktureret dialog og tilgængelige kontaktflader ind i kommunen. Iværksættere og mindre virksomheder kunne i højere grad orientere sig efter en samlet politisk ramme, hvor kommunen både var myndighed og samarbejdspartner. De fire spor gjorde det tydeligt, at arbejdskraftmangel, behov for lokal rådgivning og klarere regler for byggeri og etablering blev anerkendt som væsentlige udfordringer for erhvervslivet.[2]

Budgetaftalen for 2026-2029, som lå til grund for de politiske drøftelser, indeholdt blandt andet beslutningen om at igangsætte arbejdet med en samlet infrastrukturplan i 2026.[3] I juni blev denne plan konkretiseret og forberedt administrativt, så kortlægningen af vej- og stiforbindelser kunne understøtte erhvervslivets behov for transport og tilgængelighed. For virksomheder med behov for varetransport eller medarbejdere, der pendlede, var det afgørende, at kommende investeringer blev prioriteret med udgangspunkt i både lokal mobilitet og erhvervsmæssig tilgang.

Arbejdskraft, ungeindsats og betydning for virksomheder

Ungeindsatsen havde en særlig synlig rolle i juni 2026. Ti unge fra Holbæk Kommune modtog en landsdækkende ærespris, der blev uddelt for en målrettet indsats med fokus på job, uddannelse og lokalt engagement.[6] Prisen faldt i forlængelse af, at Holbæk tidligere på året havde indtaget tredjepladsen som Årets Ungdomskommune 2026, begrundet i kommunens arbejde med at skabe fællesskaber for unge, styrke deltagelse i lokale aktiviteter og sikre relevante tilbud til unge i hele kommunen.[8] Disse anerkendelser gav et konkret billede af, at ungepolitik og erhvervsperspektiver blev koblet tæt.

For det lokale erhvervsliv betød den stærke ungeprofil, at der var et tydeligt fokus på at skabe flere veje ind på arbejdsmarkedet for unge. Job- og uddannelsesindsatsen havde direkte relevans for virksomheder, som søgte nye medarbejdere eller ville indgå i partnerskaber om praktik, elevpladser og projektforløb. Ved at fremhæve ungeindsatsen i nationale sammenhænge styrkede Holbæk Kommune sin attraktionsværdi som et sted, hvor virksomheder kunne få adgang til motiverede unge med lokale rødder og støtte fra kommunale aktører.[6][8]

Et vigtigt element i kommunens ungearbejde var indsatsen for de elever, som havde brug for særlige undervisningstilbud. Gennem projektet MYOB og tilsagn om betinget tilskud til Holbæk Kommune blev der arbejdet med nye tilgange til støtte og læring for unge, der var blevet segregeret til specialtilbud.[9] Kommunens erfaring var, at kun få af disse elever opnåede tilstrækkelig indlæring og trivsel, og derfor blev der sat fokus på bedre overgang til både ordinære tilbud og senere uddannelse. For virksomheder betød det, at der på længere sigt blev arbejdet for en bredere og mere inkluderende rekrutteringsbase.

De konkrete resultater i juni, herunder æresprisen til de ti unge, viste, at indsatsen ikke kun var formuleret på papiret, men også kom til udtryk i konkrete forløb og lokale partnerskaber.[6] Det styrkede grundlaget for samarbejde mellem virksomheder, uddannelsesinstitutioner og kommunen, fordi de unge, der deltog i projekter og aktiviteter, havde tydelige succesoplevelser, som kunne omsættes til engagement i arbejdslivet. Flere af de initiativer, der lå bag prisen, var forankret i kommunale indsatser under Job og uddannelse og dermed direkte knyttet til erhvervspolitikkens arbejdskraftspor.[6][2]

Energi, infrastruktur og rammer for lokal udvikling

Holbæk Kommunes deltagelse i EU-projektet Reeflex var i juni 2026 et vigtigt eksempel på, hvordan energiomstilling og erhvervsliv blev koblet.[4] Projektet havde til formål at gøre elforbrug og elproduktion mere fleksibel gennem brug af data, lokale løsninger og samarbejde mellem kommuner, energiselskaber og borgere. For Holbæk Kommune betød det, at der blev arbejdet med konkrete modeller for, hvordan belastning på elnettet kunne fordeles bedre over døgnet, og hvordan lokale aktører kunne bidrage til stabilitet i energiforsyningen.

Selv om Reeflex-projektet primært havde teknisk fokus, var betydningen for erhvervslivet tydelig. Virksomheder med stort energiforbrug kunne på sigt drage nytte af, at kommunen indgik i et projekt, der havde til hensigt at skabe mere robuste og fleksible energistrukturer. I juni handlede arbejdet om planlægning, analyser og koordinering, som lagde grunden for senere implementering af fleksible løsninger, der kunne understøtte både produktion, lagerfaciliteter og servicevirksomheder.[4]

Infrastrukturplanen, der blev varslet i budgetaftalen 2026-2029, spillede sammen med energiindsatsen ved at adressere fysisk tilgængelighed og mobilitet.[3] I juni arbejdede Holbæk Kommune videre med forberedelse af kortlægning af vedligeholdelsesbehov og mulige nye vej- og stiforbindelser. Det havde både betydning for pendlere og for virksomheder, der var afhængige af let adgang til havn, stationer og de større indfaldsveje til byen. Selvom planens konkrete indsatser lå foran, var juni med til at strukturere arbejdet.

Den kombinerede tilgang til energi og infrastruktur gav Holbæk Kommune mulighed for at tænke erhvervsudvikling sammen med grøn omstilling og lokal mobilitet. Ved at deltage i et EU-projekt om fleksibelt elforbrug og samtidig forberede en bred infrastrukturplan, arbejdede kommunen for at skabe bedre rammer for vækst og udvikling. For både håndværksvirksomheder, industrivirksomheder og serviceerhverv betød det, at fremtidige investeringer i veje, stier og energiløsninger blev set som en del af et samlet udviklingsspor.[4][3]

Byggeri, erhvervsservice og netværk

I juni 2026 havde bygge- og anlægssektoren fortsat stor betydning for erhvervslivet i Holbæk Kommune. Holbæk Erhvervsforum planlagde og gennemførte arrangementet Byggeri i Holbæk 2026+, der havde fokus på udfasning af rammeaftaler for håndværkerydelser og nye måder at indkøbe bygge- og anlægsopgaver på.[1] Selve arrangementet blev brugt som platform for dialog mellem kommunen, håndværkere og entreprenører om, hvordan kommende opgaver skulle organiseres, og hvordan lokale virksomheder kunne byde ind.

For håndværks- og byggevirksomheder betød det, at tidligere aftalestrukturer blev erstattet af nye modeller, hvor dialog, udbud og samarbejde blev tænkt anderledes. Holbæk Kommune lagde vægt på bedst mulig dialog og samarbejde om opgaveløsning, hvilket gav lokale virksomheder mulighed for at forberede sig på ændrede procedurer og krav.[1] I juni blev de overordnede rammer tydeliggjort, så virksomheder kunne planlægge kapacitet og ressourcer i forhold til de opgaver, der forventedes at komme fra kommunen og andre lokale aktører.

Holbæk Erhvervsforum fungerede samtidig som bindeled mellem kommune og erhvervsliv og var i juni med til at sikre, at information om ændringer i indkøb og byggeri blev formidlet til medlemsvirksomheder.[1] Netværksaktiviteterne havde både praktisk og strategisk karakter, fordi de gav virksomheder mulighed for at stille konkrete spørgsmål til udbudsformer og samtidig drøfte langsigtede perspektiver på lokal vækst. Denne dialog var vigtig for at undgå usikkerhed i markedet i forbindelse med ændringer i rammeaftaler.

Ud over byggeområdet fortsatte Holbæk Kommune sin generelle erhvervsservice med udgangspunkt i den nye erhvervspolitik.[2] I juni blev der arbejdet videre med strukturer for sagsbehandling og dialog, så virksomheder oplevede klare kontaktveje ind i kommunen, uanset om det drejede sig om etablering, byggesager eller samarbejdsprojekter. Holbæk Erhvervsforum og Erhvervshus Sjælland havde i den forbindelse en rolle som eksterne rådgivere, der kunne støtte virksomheder i at navigere i både kommunale og regionale tilbud.

Nøgletal og roller – kort faktuelt blik

Selvom juni 2026 primært var præget af politiske beslutninger, priser og projekter, blev det muligt at tegne et koncentreret billede af de aktører, der havde særlig betydning for erhvervsudviklingen i Holbæk Kommune. Kommunalbestyrelsen, Holbæk Erhvervsforum og de involverede unge- og uddannelsesaktører udgjorde tilsammen et lokalt netværk, hvor rammer, prioriteringer og konkrete aktiviteter hang tæt sammen. Tabellen nedenfor illustrerede nogle centrale roller i den lokale erhvervskontekst.

Aktør Hovedrolle i juni 2026
Holbæk Kommune Politisk styring, erhvervspolitik, ungeindsats og deltagelse i EU-projektet Reeflex.[2][4][6]
Holbæk Erhvervsforum Netværk og dialog med virksomheder, bl.a. om Byggeri i Holbæk 2026+ og nye indkøbsmodeller.[1]
Ungeaktører og projekter Indsatser under Job og uddannelse samt MYOB-projektet med fokus på unge i specialtilbud.[6][9]

De aktører, der fremgik af tabellen, arbejdede hver for sig med forskellige fokusområder, men i juni 2026 var der tydelige overlap. Kommunalbestyrelsen og administrationen skabte rammerne gennem erhvervspolitik og budget, mens Holbæk Erhvervsforum oversatte beslutningerne til dialog med virksomheder. Ungeindsatsen og projekter som MYOB bidrog til at sikre en fremtidig arbejdskraftreserve med opmærksomhed på både trivsel og kompetencer.[2][6][9]

Set fra virksomhedernes perspektiv betød det, at juni 2026 ikke kun handlede om enkeltstående begivenheder, men om en samlet bevægelse, hvor politik, unge, energi og byggeri blev tænkt sammen. For mange lokale virksomheder var det afgørende at kunne orientere sig i dette landskab og forstå, hvordan beslutninger og projekter ville påvirke deres hverdag i de kommende år. Dermed fik måneden en særlig betydning som et tidspunkt, hvor flere centrale spor i Holbæk Kommunes erhvervsudvikling blev tydeliggjort.

Kilder

Lignende indlæg