Business i Holbæk: Flere private job, fjernvarmearbejde og strid om datacenter
Oktober 2026 blev en måned med dokumenteret fremgang i den private beskæftigelse i Holbæk Kommune, samtidig med at konkrete infrastrukturprojekter og en omstridt datacenterplan satte rammerne for den lokale erhvervsdebat. Kommunens egne oplysninger viste, at antallet af private arbejdspladser var steget mere end gennemsnittet for Region Sjælland, mens renoveringen af fjernvarmenettet i Jyderup påvirkede lokale virksomheder og trafikale forhold.
Kort overblik
De seneste beskæftigelsestal fra Erhvervshus Sjælland, offentliggjort af Holbæk Kommune den 27. oktober, viste en årlig vækst på 1,5 procent i den private beskæftigelse i kommunen. Det svarede til 277 flere job, og det samlede antal private arbejdspladser nåede 19.167 i andet kvartal 2026. Til sammenligning steg den private beskæftigelse med 1 procent i Region Sjælland.
Fremgangen i Holbæk Kommune fulgte efter et stærkt 2025, hvor der ifølge kommunen blev skabt 427 nye private job. I oktober blev væksten især knyttet til industri, videnservice og andre serviceydelser. Tallene gav dermed et mere konkret billede af udviklingen end en generel vurdering af erhvervslivets tilstand: Flere private arbejdspladser var registreret, og stigningen lå over det regionale niveau.
Måneden rummede samtidig forhold, der havde direkte betydning for virksomhedernes drift. I Jyderup var en fjernvarmerenovering i gang, mens planerne om et datacenter ved Langerød fortsat var genstand for politisk og lokal debat. Begge sager handlede om fysisk infrastruktur og arealanvendelse, men med forskellige tidshorisonter: den ene om et aktuelt anlægsarbejde og den anden om en mulig større erhvervsetablering.
- Den private beskæftigelse steg med 1,5 procent på et år.
- Der blev registreret 277 flere private job i Holbæk Kommune.
- Der var 19.167 private arbejdspladser i andet kvartal 2026.
- Fjernvarmerenoveringen i Jyderup fortsatte i oktober.
- Datacenterplanerne ved Langerød blev mødt af politisk modstand, mens entreprenøren fastholdt projektet.
Flere private arbejdspladser end året før
Jobtallene blev offentliggjort på et tidspunkt, hvor beskæftigelsen i Region Sjælland samlet set var i fremgang. Holbæk Kommune lå dog højere end regionens gennemsnit med en vækst på 1,5 procent over det seneste år. De 277 ekstra private job betød, at kommunen havde 19.167 private arbejdspladser i andet kvartal 2026. Opgørelsen omfattede dermed en konkret måling af arbejdsmarkedets udvikling frem for alene nye annoncerede investeringer.
Ifølge kommunens omtale var det især industri, videnservice og andre serviceydelser, der havde bidraget til væksten i Holbæk Kommune. Det pegede på en bredere sammensætning end vækst, der alene var drevet af én branche. For virksomhederne betød udviklingen et større lokalt arbejdsmarked og en fortsat efterspørgsel efter medarbejdere på tværs af produktion, specialiserede servicefunktioner og øvrige private ydelser.
På regionalt niveau var fremgangen især synlig inden for hotel- og restaurationsdrift, handel og transport. Holbæk Kommunes brancheprofil adskilte sig dermed i den offentliggjorte opgørelse, fordi de største lokale bidrag ifølge kommunen kom fra industri, videnservice og andre serviceydelser. Forskellen var relevant for den lokale erhvervspolitik, fordi den viste, at beskæftigelsesudviklingen ikke nødvendigvis havde samme tyngde i alle kommuner i regionen.
Oktober-tallene skulle samtidig ses i forlængelse af udviklingen i 2025. Kommunen oplyste, at der året før blev skabt 427 nye job i den private sektor. Den registrerede vækst i andet kvartal 2026 viste derfor, at jobfremgangen var fortsat, om end opgørelsen ikke i sig selv beskrev virksomhedernes omsætning, indtjening eller rekrutteringsproblemer. Dens betydning lå først og fremmest i dokumentationen af flere private arbejdspladser.
Jyderup: Fjernvarmearbejde påvirkede lokal drift
Den 20. oktober oplyste Holbæk Kommune, at der foregik fjernvarmerenovering i Jyderup. Et sådant projekt havde en direkte lokal betydning, fordi anlægsarbejder i byområder kunne påvirke adgangsforhold, trafik og den daglige drift for butikker, servicevirksomheder og andre erhverv. Kommunens meddelelse placerede arbejdet som en konkret del af den lokale forsyningsinfrastruktur i oktober.
Fjernvarmenettet var samtidig en del af de grundlæggende rammer for byens virksomheder. Når ledninger blev renoveret, handlede det ikke kun om selve varmeforsyningen, men også om koordinering mellem forsyningsselskab, kommune, entreprenører, beboere og erhvervsdrivende. For virksomhederne var den praktiske værdi af tydelig information derfor knyttet til planlægning af vareleverancer, kundeadgang og medarbejdernes transport.
Projektet stod i kontrast til de langsigtede erhvervsdiskussioner, der også prægede måneden. Mens fjernvarmerenoveringen var et igangværende arbejde med en umiddelbar påvirkning af lokalområdet, handlede datacenterplanen ved Langerød om en mulig fremtidig anvendelse af areal og elkapacitet. Tilsammen viste sagerne, at erhvervsudvikling i Holbæk Kommune både blev formet af vedligeholdelse af eksisterende infrastruktur og af diskussioner om nye store anlæg.
Der forelå ikke i den offentliggjorte oktoberomtale en samlet opgørelse over de enkelte virksomheders tab eller ekstraomkostninger som følge af arbejdet. Det var derfor ikke muligt at fastslå en økonomisk effekt for bestemte lokale virksomheder. Den dokumenterede betydning var, at renoveringen fandt sted i Jyderup og kunne have praktiske konsekvenser for det lokale erhvervsliv, mens selve projektets nødvendighed og omfang måtte vurderes ud fra kommunens anlægsinformation.
Datacenterplanen ved Langerød blev omstridt
Den 30. oktober blev planerne om et datacenter ved Holbæk omtalt som en fortsat konflikt mellem projektets initiativtagere, et politisk flertal og lokale protester. Entreprenøren Morten C. Henriksen A/S fastholdt ifølge omtalen planerne, selv om et politisk flertal ville indstille kommunens planlægning. Sagen havde dermed ikke udviklet sig til en afgjort erhvervsetablering, men var fortsat en uafklaret planlægningssag.
Projektet var ifølge omtalen placeret ved Langerød og var planlagt med et strømforbrug på op til 240 MW ved fuld udbygning. Den fulde udbygning var forventet i 2034. Oplysningerne illustrerede projektets størrelse og forklarede, hvorfor sagen havde betydning for mere end den enkelte byggegrund. Et anlæg i den størrelsesorden ville berøre spørgsmål om elinfrastruktur, arealanvendelse, lokal planlægning og forholdet mellem arbejdspladser og nabo- samt miljøhensyn.
For det lokale erhvervsliv var den centrale usikkerhed i oktober, at projektets videre behandling ikke var afklaret. En politisk indstilling om at stoppe kommunens planlægning var ikke det samme som en gennemført etablering eller en endelig annullering. Derfor kunne datacenteret ikke tælles med som en realiseret investering eller som skabte arbejdspladser i månedens beskæftigelsesopgørelse.
Debatten viste samtidig, at større erhvervsprojekter i Holbæk Kommune blev vurderet på flere niveauer. En mulig investering kunne have betydning for entreprenører, leverandører og energisystemet, men planprocessen skulle også forholde sig til lokale protester og politiske beslutninger. I oktober var resultatet derfor primært en fortsat offentlig uenighed om projektets fremtid, ikke en dokumenteret ændring i kommunens private jobtal.
Erhvervsudviklingen blev målt på arbejdspladser
Jobtallene fra andet kvartal gav Holbæk Kommune et af månedens mest konkrete erhvervsmæssige pejlemærker. De 19.167 registrerede private arbejdspladser viste størrelsen på den del af arbejdsmarkedet, der lå uden for den offentlige sektor. Stigningen på 277 job gjorde samtidig udviklingen målbar på kommuneniveau og placerede Holbæk over Region Sjællands gennemsnitlige vækst.
Opgørelsen havde en særlig betydning for lokale virksomheder, fordi beskæftigelse var tæt forbundet med adgangen til arbejdskraft. Flere private job kunne både afspejle udvidelser hos eksisterende virksomheder og ændringer i efterspørgslen efter bestemte kompetencer. Kommunens offentliggjorte omtale fordelte ikke de 277 job på enkeltvirksomheder, og det var derfor ikke muligt at pege på bestemte arbejdsgivere som årsag til væksten.
Branchefordelingen gav dog en retning for, hvor udviklingen havde været stærkest. Industri, videnservice og andre serviceydelser stod ifølge kommunen for de største stigninger lokalt. Det havde betydning for kommunens arbejde med erhvervsservice, uddannelse og rekruttering, fordi behovene i en industrivirksomhed ikke nødvendigvis var de samme som i en videnbaseret eller anden serviceorienteret virksomhed.
Oktober viste dermed en kommune, hvor den målte private jobskabelse var positiv, samtidig med at de fysiske og politiske rammer for fremtidig vækst fortsat blev diskuteret. Det gjaldt både energiforsyningen i Jyderup og den mulige placering af et stort datacenter ved Langerød. De to sager var ikke direkte sammenlignelige, men de viste, at erhvervslivets vilkår også blev bestemt af infrastruktur og planlægning.
Hvad oktober efterlod for virksomhederne
Ved udgangen af oktober stod den mest håndfaste lokale erhvervsnyhed i beskæftigelsestallene. Holbæk Kommune havde registreret 19.167 private arbejdspladser i andet kvartal, og væksten på 1,5 procent lå over regionens 1 procent. Tallene dokumenterede en positiv udvikling, men de sagde ikke noget om, hvor længe fremgangen ville fortsætte, eller hvordan den enkelte virksomhed oplevede markedet.
For virksomheder i Jyderup var den umiddelbare virkelighed i stedet knyttet til renoveringen af fjernvarmenettet. Anlægsarbejdet gjorde forsyningsinfrastruktur til et konkret driftsvilkår i byen. Den lokale betydning bestod i behovet for koordinering og information under arbejdet, mens projektets langsigtede resultat var et renoveret fjernvarmeanlæg. Der forelå ikke en offentlig opgørelse i oktober over den samlede erhvervseffekt.
Datacenterdebatten efterlod et andet spørgsmål: om Holbæk Kommune skulle fortsætte planlægningen af et anlæg med et muligt strømforbrug på op til 240 MW. Entreprenøren fastholdt projektet, mens et politisk flertal ville indstille planlægningen efter lokale protester. Uanset udfaldet viste sagen, at store erhvervsprojekter skulle vurderes i sammenhæng med lokal opbakning, forsyningskapacitet og kommunal planlægning.
Samlet blev oktober 2026 derfor præget af en kombination af målbar jobfremgang og uafklarede rammevilkår. De private arbejdspladser voksede, men den videre erhvervsudvikling var fortsat afhængig af, hvordan konkrete infrastrukturprojekter og planlægningssager blev håndteret. For Holbæk Kommune var månedens vigtigste erhvervssignal således ikke én enkelt investering, men samspillet mellem eksisterende arbejdspladser, forsyningsnet og beslutninger om nye anlæg.
