Business i Holbæk: Midtby, arbejdsmarked og nye erhvervsrammer
September 2026 var præget af kommunale beslutninger, erhvervspolitiske drøftelser og konkrete initiativer rettet mod arbejdsmarkedet i Holbæk Kommune. Måneden bød blandt andet på debat om anvendelsen af erhverv i Holbæk midtby, en budgetaftale med investeringer i den borgernære velfærd, en indsats for socialt ansvarlige virksomheder og genåbningen af Norlys’ butik på Ahlgade.
Kort overblik
Holbæk Kommune offentliggjorde i september oplysninger om flere forhold med direkte betydning for virksomheder og arbejdspladser. Kommunen arbejdede med at revidere anvendelsesbestemmelserne i lokalplanen for Holbæk midtby, så det blev tydeligere, hvilke erhverv der kunne placeres hvor. Samtidig blev en budgetaftale for kommunen omtalt som et løft af den borgernære velfærd på 30 millioner kroner uden besparelser.
På arbejdsmarkedsområdet satte Holbæk Kommune fokus på virksomheder, der inkluderede mennesker med fysiske, psykiske eller sociale udfordringer. Kommunen indkaldte i september indstillinger til årets CSR-pris, som skulle fremhæve virksomheder med konkrete initiativer inden for blandt andet ansættelser, praktik, mentorordninger og fastholdelse.
Den lokale handelsby fik også en synlig erhvervsbegivenhed, da Norlys genåbnede sin butik på Ahlgade 47B den 25. september efter en omfattende ombygning. Butikken indgik i virksomhedens nye butikskoncept, som ifølge den lokale omtale skulle rulles ud i Norlys’ butikker.
Midtbyen fik fokus på erhverv og anvendelse
Holbæk Kommune oplyste den 7. september, at arbejdet med udviklingen af Holbæk midtby fortsatte gennem en revision af lokalplanens anvendelsesbestemmelser. Bestemmelserne regulerede, hvilke former for erhverv der måtte være placeret i forskellige dele af midtbyen. Arbejdet havde derfor betydning for både eksisterende butikker, servicevirksomheder og eventuelle nye erhvervsaktører, der skulle vurdere mulighederne for at etablere sig centralt.
Spørgsmålet om anvendelse var centralt, fordi lokalplaner satte rammerne for, hvordan ejendomme kunne bruges. Når Holbæk Kommune reviderede bestemmelserne, handlede det dermed ikke kun om fysisk planlægning, men også om vilkårene for handel, service og andre erhverv i bymidten. En tydeligere regulering kunne give virksomheder og ejendomsejere et mere konkret grundlag for at vurdere fremtidige lejemål, ombygninger og etableringer.
Kommunens arbejde blev præsenteret som en del af en bredere drøftelse af, hvordan Holbæk midtby skulle udvikle sig. Det lokale erhvervsliv blev berørt, fordi balancen mellem butikker, servicefunktioner, boliger og andre anvendelser påvirkede kundestrømme og byliv. For virksomhederne var det især vigtigt, hvilke aktiviteter der kunne drives fra centrale adresser, og hvilke krav der fulgte med en ændret anvendelse.
Oplysningen fra september beskrev et igangværende arbejde og ikke en endelig ændring af alle bestemmelser. Det betød, at virksomheder og ejendomsejere i måneden først og fremmest stod over for en planlægningsproces. Den videre betydning afhang af den efterfølgende behandling af lokalplanen og de konkrete bestemmelser, som Holbæk Kommune ville fastlægge.
Budgetaftale koblede velfærd og arbejdspladser
I september blev en budgetaftale i Holbæk Kommune omtalt som et løft af den borgernære velfærd på 30 millioner kroner. Aftalen blev beskrevet som uden besparelser og med ekstra midler til blandt andet dagtilbud, folkeskoler og ældrepleje. For det lokale erhvervsliv havde aftalen betydning gennem kommunens rolle som stor arbejdsplads og som indkøber af varer og ydelser.
Investeringer i dagtilbud, skoler og ældrepleje påvirkede først og fremmest kommunens service, men havde også en arbejdsmarkedsmæssig side. Områderne krævede medarbejdere med forskellige faglige profiler, herunder pædagoger, lærere, social- og sundhedsassistenter og andre velfærdsfaglige ansatte. Kommunens budgetprioriteringer var derfor forbundet med rekruttering, fastholdelse og den lokale kapacitet på arbejdsmarkedet.
Budgetaftalen indeholdt ifølge omtalen også ambitioner om et stærkt og dynamisk erhvervsliv samt initiativer, der blandt andet omfattede strategiske opkøb for at fremme erhverv langs motorvejene. Det pegede på en sammenhæng mellem kommunens arealpolitik, erhvervsudvikling og infrastrukturen omkring de større veje. For virksomheder kunne sådanne prioriteringer få betydning for adgang til erhvervsarealer og mulighederne for langsigtet etablering.
De konkrete effekter af budgetaftalen kunne ikke opgøres i september, fordi flere af initiativerne skulle gennemføres over tid. Aftalen satte imidlertid en politisk retning for kommunens prioriteringer i den kommende periode. Den samlede velfærds- og erhvervspolitiske linje viste, at kommunens budget både havde betydning for den offentlige service, kommunens egne arbejdspladser og rammerne for private virksomheder.
CSR-pris rettede fokus mod inklusion
Holbæk Kommune indkaldte i september indstillinger til kommunens CSR-pris. Prisen skulle anerkende virksomheder, der gjorde en indsats for at få mennesker med fysiske, psykiske eller sociale udfordringer ind på arbejdsmarkedet. Fristen for at indstille virksomheder var den 30. september, mens vinderen skulle udvælges i oktober og prisen uddeles den 17. november.
Kommunen beskrev indsatsen som en måde at anerkende virksomhederne og inspirere andre. Kriterierne omfattede blandt andet ansættelse af ledige, der havde brug for særlig støtte, tiltag mod langvarig ledighed som følge af sygefravær, fastholdelse af medarbejdere på særlige vilkår samt mentor-, lærlinge- og praktikpladser.
Initiativet havde en konkret arbejdsmarkedsmæssig betydning i Holbæk Kommune. Virksomhederne fik mulighed for at synliggøre ordninger, der kunne udvide rekrutteringsgrundlaget, mens kommunen samtidig forsøgte at få flere mennesker tættere på ordinær beskæftigelse. Fokus lå dermed både på social ansvarlighed og på virksomhedernes behov for medarbejdere.
Bedømmelsesudvalget skulle bestå af repræsentanter fra DI, Holbæk Erhvervsforum, handicaporganisationer og faglige organisationer. Sammensætningen samlede arbejdsgiver-, erhvervs-, handicap- og lønmodtagerperspektiver i vurderingen af virksomhedernes indsats. Det gav prisen en lokal forankring og knyttede den til de aktører, der arbejdede med beskæftigelse og inklusion i kommunen.
Norlys genåbnede butik i Holbæk
Norlys genåbnede den 25. september sin butik på Ahlgade 47B i Holbæk efter en omfattende ombygning. Genåbningen var knyttet til et nyt butikskoncept, som energi- og telekoncernen var i gang med at indføre i sine 34 butikker. Den lokale åbning var dermed både en ændring af en konkret butik og en del af en større omlægning i virksomheden.
For handelslivet i Holbæk var genåbningen et eksempel på, at en landsdækkende virksomhed fortsat anvendte en fysisk placering i bymidten til kundekontakt. Butikken kunne give kunder adgang til rådgivning om Norlys’ produkter og løsninger, mens placeringen på Ahlgade bidrog til aktiviteten i den centrale handelsgade.
Begivenheden faldt sammen med kommunens arbejde med anvendelsesbestemmelserne for midtbyen. De to forhold var ikke beskrevet som ét samlet projekt, men de berørte samme lokale erhvervsmiljø: den centrale bymidte og vilkårene for virksomheder, der drev handel eller service fra adresser i området.
Genåbningen dokumenterede samtidig, at en fysisk butik fortsat kunne indgå i en større virksomheds kundeservice- og salgskoncept. Den lokale betydning lå derfor både i den konkrete arbejdsplads og i butikkens funktion som kontaktpunkt for kunder i Holbæk og oplandet.
Arbejdsmarkedet var fortsat et centralt kommunalt tema
Holbæk Kommune havde i september et betydeligt fokus på at få flere mennesker tættere på arbejdsmarkedet. CSR-prisen var målrettet virksomheder, som ansatte eller fastholdt personer med særlige udfordringer, mens kommunens egne rekrutteringer viste bredden i de opgaver, der skulle løses på velfærdsområderne.
Jobopslag fra september omfattede blandt andet stillinger som sundhedskoordinatorer, byggesagsbehandler, lærere, pædagoger, social- og sundhedsassistenter og sygeplejersker. Stillingerne dækkede både myndighedsopgaver, undervisning, dagtilbud og sundheds- og omsorgsområdet. De viste, at Holbæk Kommune selv havde behov for medarbejdere med forskellige uddannelser og kompetencer.
Kommunens arbejdsmarkedsindsats havde også en virksomhedsrettet dimension. Når virksomheder tilbød praktik, lærlingepladser, mentorordninger eller støttet ansættelse, kunne det både give borgere en vej ind på arbejdsmarkedet og hjælpe virksomheder med at rekruttere. CSR-prisen samlede netop disse indsatser i en lokal ramme, hvor erfaringer kunne fremhæves over for andre virksomheder.
Opgørelser, der var tilgængelige i september, viste, at Holbæk havde 1.202 tilmeldte ledige i juli 2026, hvilket var en stigning på 3,1 procent sammenlignet med året før. Tallet vedrørte juli og beskrev derfor ikke hele september, men det gav en aktuel baggrund for kommunens fokus på formidling, beskæftigelse og samarbejde med virksomheder.
Kommunale rammer og lokale virksomheder
September viste, at erhvervsudviklingen i Holbæk Kommune blev behandlet på flere niveauer. Lokalplanarbejdet handlede om de fysiske og juridiske rammer for virksomheder i midtbyen, budgetaftalen handlede om kommunens prioriteringer og arbejdspladser, mens CSR-prisen handlede om virksomhedernes rolle i et mere inkluderende arbejdsmarked.
De forskellige spor havde en fælles lokal betydning: virksomhedernes muligheder afhang ikke alene af efterspørgslen, men også af adgang til arbejdskraft, egnede lokaler, kommunal service og klare regler. For en butik på Ahlgade var den centrale placering og bymidtens anvendelse væsentlig. For en virksomhed med rekrutteringsbehov var samarbejdet med kommunen og mulighederne for praktik eller støttet beskæftigelse tilsvarende relevante.
Holbæk Kommune arbejdede samtidig med erhvervsarealer og udvikling langs motorvejene, sådan som det fremgik af omtalen af budgetaftalen. Disse arealer kunne få betydning for virksomheder, der havde behov for plads, logistik eller synlighed tæt på den overordnede infrastruktur. Effekten af politiske beslutninger på området ville dog først kunne vurderes, når de konkrete opkøb, planer og projekter blev gennemført.
Ved udgangen af september stod kommunen derfor med flere igangværende processer frem for én samlet erhvervsbeslutning. Midtbyens fremtidige anvendelse, budgettets gennemførelse, CSR-prisens videre forløb og kommunens rekruttering fortsatte ind i de følgende måneder. September gav dermed et konkret billede af, hvordan planlægning, beskæftigelse, velfærd og handel hang sammen i Holbæk Kommune.
