Business i Holbæk: Ny erhvervspolitik satte kursen for vækst og job

AfNyheder om business

Juli 2026 blev en måned, hvor Holbæk Kommune arbejdede videre med at omsætte den nye erhvervspolitik til praktisk erhvervs- og arbejdsmarkedspolitik. Kommunalbestyrelsen havde i foråret vedtaget en politik, der frem mod 2035 skulle skabe mindst lige så mange nye job som nye indbyggere, og den politiske linje satte dermed en tydelig ramme for både erhvervsservice, arbejdskraft og vækstbetingelser i kommunen.[2][3]

For erhvervslivet var det et vigtigt signal om, at Holbæk Kommune ikke kun så erhvervspolitik som et styringsdokument, men som en konkret plan for at fastholde og udvide det lokale jobgrundlag. Det havde betydning for virksomheder, der søgte arbejdskraft, for iværksættere, der havde brug for hurtig adgang til rådgivning, og for aktører, der arbejdede med arealer, detailhandel og byudvikling.[2][3][17]

Kort overblik

Kommunens erhvervspolitiske udgangspunkt i juli 2026 var den nye politik med fire indsatsområder: arbejdskraft, iværksætteri, erhvervsservice og bæredygtige vækstbetingelser.[2][3] Det gav et fælles sprog for kommunens indsats over for virksomhederne og bandt erhvervsområdet tættere sammen med de langsigtede demografiske ændringer i Holbæk Kommune.[2][3]

Den lokale betydning lå især i, at kommunen satte en eksplicit målsætning om jobskabelse i takt med befolkningsvæksten. For virksomhederne betød det, at rekruttering, vækstmuligheder og kommunal service blev koblet direkte til den fremtidige udvikling i kommunen, og at erhvervsområdet blev prioriteret som en del af den samlede kommunale udvikling.[2][3][11]

Juli var samtidig en måned, hvor driften i den kommunale organisation viste sig i konkrete opslag om stillinger, herunder en it-supporter til Holbæk Kommune med ansøgningsfrist 9. august 2026.[9] Den type opslag sagde ikke noget om et samlet arbejdsmarkedstal for måneden, men viste, at kommunen også selv indgik som arbejdsgiver i den lokale konkurrence om kvalificeret arbejdskraft.[9][12]

Erhvervspolitikken satte retningen

Holbæk Kommunes erhvervspolitik blev vedtaget den 22. april 2026 og præsenterede en klar vision: Kommunen skulle i 2035 have skabt mindst lige så mange nye arbejdspladser, som der var kommet nye indbyggere.[2][3] Den formulering gav politikken en direkte erhvervsmæssig målestok, fordi befolkningsvækst i praksis krævede flere lokale job, hvis kommunen skulle reducere pendling og styrke den interne arbejdsmarkedsbalance.[2][3][11]

De fire indsatsområder pegede på, hvor kommunen ville sætte ind. Arbejdskraft handlede om at sikre, at virksomhederne kunne rekruttere og fastholde medarbejdere. Iværksætteri handlede om at gøre det lettere at starte virksomhed. Erhvervsservice handlede om mødet mellem virksomhed og kommune, mens bæredygtige vækstbetingelser handlede om rammerne for udvikling og investeringer.[2][3]

I juli 2026 var det derfor ikke en enkeltstående beslutning, men en politisk ramme, der formede forventningerne til kommunens erhvervsarbejde. For lokale virksomheder var signalet, at Holbæk Kommune ville arbejde mere systematisk med de forhold, der påvirkede hverdag og vækst: adgang til medarbejdere, kommunal vejledning og de praktiske rammer for at udvide eller etablere sig.[2][3][17]

Det er også væsentligt, at erhvervspolitikken blev beskrevet som udviklet i samarbejde med lokale erhvervsaktører.[6] Det gav den en mere forankret karakter end en rent administrativ plan, fordi den lokale forankring normalt er afgørende for, om kommunale vækstinitiativer får reel effekt i virksomhedernes hverdag.[6][17]

Arbejdskraft og rekruttering fyldte i praksis

Arbejdskraft var et af de centrale spor i den nye erhvervspolitik, og det afspejlede et grundlæggende erhvervsproblem i mange kommuner: virksomheder kan ikke vokse, hvis de ikke kan rekruttere. I Holbæk Kommune blev den udfordring gjort til en eksplicit del af politikken, hvilket var relevant for både produktionsvirksomheder, serviceerhverv og kommunale leverandører.[2][3]

Juli 2026 gav et konkret indblik i, at kommunen også selv havde behov for specialiserede medarbejdere. Opslaget om en it-supporter viste, at den kommunale drift krævede teknisk support og løbende bemanding, og det understregede samtidig, at kommunen konkurrerede med private arbejdspladser om de samme kompetencer.[9][12]

For det lokale erhvervsliv var det vigtigt, fordi kommunens evne til at tiltrække og holde på arbejdskraft påvirkede hele det lokale arbejdsmarked. Når en kommune sætter arbejdskraft så tydeligt på dagsordenen, handler det ikke kun om jobcentre og uddannelse, men også om bosætning, mobilitet og om virksomhedernes adgang til medarbejdere i praksis.[2][3][11]

Holbæk Kommunes job- og befolkningsudvikling blev dermed en del af samme fortælling. Kommunens vision om flere arbejdspladser i takt med flere borgere pegede på, at væksten skulle være mere end boligbyggeri og tilflytning; den skulle også omsættes til lokal beskæftigelse, så kommunen ikke blot blev et bosted, men også et sted med et bredere erhvervsgrundlag.[2][3][11]

Iværksætteri og erhvervsservice som lokal infrastruktur

Iværksætteri og erhvervsservice udgjorde to af de andre nøgleelementer i erhvervspolitikken, og de havde stor praktisk betydning, fordi de beskrev den kommunale infrastruktur omkring virksomhederne.[2][3] For en nystartet virksomhed er tempo, adgang til vejledning og klarhed om processer ofte afgørende, og netop derfor blev disse områder prioriteret i politikken.[2][3]

Kommunens budgetmateriale viste, at erhvervsområdet i forvejen blev understøttet gennem tilskud til blandt andet Holbæk Erhvervsforum og Erhvervshus Sjælland.[17][18] Det betød, at erhvervsarbejdet ikke stod alene som en politisk ambition, men også havde en økonomisk og organisatorisk base i de strukturer, der leverede erhvervsservice og lokal erhvervsudvikling.[17][18]

Det var især relevant i en kommune som Holbæk, hvor detailhandel, mindre servicevirksomheder og iværksættere ofte er afhængige af, at der er et system omkring dem, som kan hjælpe med vejledning, netværk og kontakt til kommunen. Når Holbæk Kommune i juli 2026 lagde vægt på erhvervsservice, handlede det derfor om at reducere friktion mellem offentlig forvaltning og privat virksomhed.[2][3][17]

For etablerede virksomheder kunne en styrket erhvervsservice også være med til at gøre kommunen mere attraktiv som driftssted. En tydelig og ensartet kontakt ind i kommunen er ofte vigtig, når virksomheder skal håndtere tilladelser, udviklingsplaner eller praktiske spørgsmål om vækst, og det var netop den type forhold, politikken søgte at samle.[2][3]

Bæredygtige vækstbetingelser og arealer til erhverv

Det fjerde indsatsområde i erhvervspolitikken var bæredygtige vækstbetingelser, og det pegede på, at kommunen så erhvervsudvikling som mere end kortsigtet aktivitet.[2][3] I en kommune med vækstpres betyder det i praksis, at rammerne for virksomhedernes udvikling skal tænkes sammen med arealer, trafik, miljø og langsigtet planlægning.[2][3][6]

Et konkret signal i juli 2026 kom fra den politiske behandling, hvor det fremgik, at kommunen ville købe jord til erhvervsudvikling.[6] Den type beslutning har betydning, fordi erhvervsjord er en af de mest håndfaste forudsætninger for, at nye eller eksisterende virksomheder kan udvide lokalt frem for at søge væk fra kommunen.[6][17]

For virksomheder i Holbæk Kommune var netop tilgængeligheden af erhvervsarealer en afgørende del af vækstbetingelserne. Når kommunen arbejder med jordkøb og erhvervsudvikling, er det et tegn på, at man forsøger at sikre kapacitet til fremtidige investeringer og ikke kun håndtere den aktuelle efterspørgsel.[6][17]

Bæredygtighedsdimensionen havde samtidig en lokal erhvervsmæssig vinkel, fordi virksomheder i stigende grad møder krav om dokumentation, omstilling og effektiv ressourceanvendelse. Når kommunen koblede vækst og bæredygtighed, blev signalet, at udvikling i Holbæk Kommune ikke kun skulle måles i flere arbejdspladser, men også i mere langsigtede og robuste rammer for erhvervslivet.[2][3]

Kommunens egne tal og den lokale kontekst

Kommunens erhvervspolitik skulle læses i lyset af en kommune, der var i fortsat vækst, og som selv beskrev sammenhængen mellem flere borgere og flere arbejdspladser som et centralt mål.[2][3] Det var ikke en abstrakt formulering, men en strategisk kobling mellem befolkningsudvikling og arbejdsmarked, som gjorde erhvervspolitikken til en del af den kommunale kerneopgave.[2][3][11]

Danmarks Statistiks kommunefakta for Holbæk viste, at kommunen havde en størrelse og befolkningsprofil, som gør arbejdsmarked og pendling til centrale spørgsmål i den lokale udvikling.[11] Når kommunen derfor satte jobskabelse som et hovedmål, var det et svar på et konkret strukturelt behov: at skabe tilstrækkeligt med arbejdspladser i samme takt som kommunen voksede.[2][3][11]

Det lokale erhvervsliv var samtidig præget af en bredere erhvervsbase, hvor både detailhandel, service, industri og kommunal service spiller roller. Trap Danmarks gennemgang af erhverv og arbejdsmarked i Holbæk Kommune viste, at kommunen historisk havde haft et betydeligt antal arbejdssteder og en bred arbejdsstyrke, hvilket understøttede billedet af en kommune, hvor erhvervspolitik får effekt på flere niveauer samtidig.[15]

Fakta fra juli 2026 og den aktuelle erhvervspolitiske ramme Indhold
Vedtaget erhvervspolitik 22. april 2026
Hovedindsatser Arbejdskraft, iværksætteri, erhvervsservice, bæredygtige vækstbetingelser
Langsigtet mål Min. lige så mange nye job som nye borgere i 2035
Praktisk erhvervssignal i juli Arbejdet med kommunal erhvervsudvikling og jord til erhverv

Kilder

Lignende indlæg